Handelsbetingelser pr. 1/1 2020


Betalingsbetingelser
 

Til betaling i vores webshop kan du anvende Dankort, Visa, Mastercard & bankoverførselFaktura bliver sendt pr. mail. 

Beskrivelse af betalingstyper 

  1. Betalingskort
    Dankort, Visa og Mastercard bliver anvendt under selve bestillingsforløbet.
  1. Betaling via bankoverførsel
    Bestil varen(e) og vælg betal via faktura. Når faktura er modtaget, indsættes beløbet på følgende konto. 

Bank: Danske Bank  
Reg. nr.: 3409  
Konto nr. 12584512 

Det kan tage 1-2 hverdage at registrere din indbetaling – husk at skrive navnet fra ordrebekræftelsen på overførslen.

Sikkerhed ved online betaling
Når du bestiller varer på Vores ITs hjemmeside og betaler med betalingskort, håndteres betalingen af PBS International og PensoPay. Alle overførsler mellem Vores IT og PBS International / PensoPay er krypterede og sker via den mest sikre teknologi. Når du godkender ordren, bliver beløbet reserveret på din konto og de trækkes først ved afsendelse af varen. 

Vores IT videregiver eller sælger IKKE dine personlige informationer til andre.

Som en ekstra sikkerhed anvender vi desuden Nets-3d secure payment. Dette betyder, at når du handler med Dankort eller når du handler for mere end 2.000kr. på dit Mastercard/Visa-kort, sendes der automatisk en sikkerhedskode på sms fra Nets, som skal indtastes før købet gennemføres. Det er din sikkerhed for tryg onlinebetaling. 

Læs mere om din beskyttelse som forbruger når du køber via en PensoPay betalingsløsning:
https://pensopay.com/mere/forbrugerbeskyttelse/ 

 
Leveringstid
PostNord håndterer alle forsendelser fra Vores IT, medmindre andet aftales på forhånd. Pakken vil ankomme på leveringsadressen i løbet af 1-2 hverdage – eller blive afleveret på nærmeste posthus hvis ingen er hjemme. Hvis du har Modtagerflex hos PostNord, vil pakken blive anbragt på aftalte sted på eget ansvar. Vores IT tager forbehold for eventuelle forsinkelser hos PostNord. 

 
Emballage
Vi pakker varen forsvarligt for at sikre transport af produktet til dig. Der forbeholdes ret til at genanvende emballage for at skåne miljøet så længe det ikke påvirker varens funktionalitet eller udseende. 

 
Beskadiget pakke
Det er kundens ansvar at melde pakken beskadiget efter ankomst indenfor 24 timer hos det pågældende transportfirma. Såfremt pakken ikke meldes beskadiget indenfor 24 timer efter ankomst, vil anmeldelsesretten bortfalde, medmindre der er lavet note om beskadigelsen ved leveringen. 

 
Pakke ikke modtaget
Er din pakke ikke ankommet kan du lave reklamation hos PostNord ved at klikke her. 

 
Håndtering af defekte varer
Hvis du er i tvivl om varen er defekt eller andet, så kan de kontakte os på mail: [email protected] med en beskrivelse af situationen derefter tager vi stilling til hvad der skal ske og vender tilbage hurtigst muligt pr. mail. 

 
Garanti
Når du køber et genbrugt IT-produkt hos Vores IT giver vi, som hovedregel, 2 års garanti med mindre andet er anført. Garantien dækker alle fejl/mangler der måtte opstå i garantiperioden, forudsat at skaden ikke skyldes forkert brug, ændringer på produktet, installering af tredjeparts software eller misbrug. Det er din sikkerhed, når du vælger at købe genbrugt IT. Garantien dækker udbedring/reparation af fejl/mangler samt evt. ombytning, og kan ikke anvendes til tilbagebetaling. 

Du har samtidig mulighed for at tilkøbe udvidet garanti på laptops, stationære computere, telefoner og tablets, såfremt du ønsker det. Vær opmærksom på at garanti alene omfatter produktet, da der på batterier og strømforsyninger alene ydes 12 måneders garanti. 

Vores IT kan ikke gøres ansvarlig for tabte data og andre indirekte følgeskader, hvorfor der altid anbefales kunden at tage kopi/backup af samtlige data, før indsendelse til reparation.

Reklamationsret
Vores varer lever op til europæiske standarder og normer for holdbarhed. Vores kvalitetsnormer er en del af vores løfte til dig om, at vi leverer gode pålidelige produkter. Vi prioriterer at servicere vores kunder på højeste niveau både før og efter køb, for at sikre at vores kunder med tryghed kan handle hos os i fremtiden. 

For øvrige produkter, eks. reservedele og tilbehør tilbyder Vores IT reklamationsret på 2 år i henhold til købeloven på alle produkter. Det vil sige, at man har ret til at klage over mangler ved varen i to år fra varens levering. Man kan som udgangspunkt kun klage over fejl, der har været til stede på leveringstidspunktet. 

I det første halve år gælder den såkaldte formodningsregel, som siger, at de fejl og mangler, der viser sig det første halve år, formodes at have været der på købstidspunktet. Vores IT reparerer eller ombytter derfor varen inden for de første seks måneder. 

I de følgende 18 måneder er det køberen, som skal godtgøre, at fejlen var til stede på købstidspunktet. Kan køberen godtgøre dette, vil Vores IT reparere eller ombytte varen. 

Reklamationsretten bortfalder ved forkert anvendelse, slitage, uautoriseret reparation eller manglende vedligeholdelse. 

Reklamationer vedrørende pakkefejl og mangler ved vare leverancen skal meddeles Vores IT inden 2 måneder efter det tidspunkt, hvor fejlen blev – eller burde være blevet – konstateret. 

Vi forbeholder os retten til at udbedre fejl og mangler ved et leveret produkt eller ombytte til et tilsvarende produkt. Der ydes ingen form for erstatning. Vores IT er uden ansvar for enhver forsinkelse som følge af afhjælpningen eller ombytningen. 

OBS! Batterier og strømforsyninger er forbrugsvarer og skal anvendes i henhold til vores vejledning, der ydes derfor 6 måneders garanti mod slitage/tæring. 

Vi gør opmærksom på at perioden for garanti og reklamationsret er sideløbende. 

 
Husk at elektronik er følsomt
Elektroniske apparater er meget følsomme over for påvirkning af fugt, ekstrem varme, slag og stød og forkert elektrisk spænding. Det er f.eks. ikke alle elektroniske apparater, der har godt af at ligge i en meget varm eller en meget kold og fugtig bil. Når et koldt apparat tages ind i varmen dannes der kondens, som kan give fugtskader. Tænd derfor først apparatet når det har samme temperatur som omgivelserne. 

 
Beskyt mod røg, støv og snavs
Fejl ved elektroniske apparater kan f.eks. skyldes husstøv, dyrehår, tobaksrøg, stegeos, eller sod fra stearinlys. Tænk derfor over, hvor du anvender og opbevarer dine apparater. Nogle, men ikke alle apparater kan renses. 

Periodiske fejl
Hvis der er tale om en periodisk fejl – altså en fejl, der ikke er der hele tiden, men opstår indimellem er det ikke sikkert at vores værksted kan finde den. I disse tilfælde er det ekstra vigtigt, at du grundigt beskriver fejlen og hvornår og i hvilke situationer, den opstår. Før du kontakter os, kan det være en god idé at tjekke, at apparatet er korrekt tilsluttet. 

Skærm
Hvis skærmen på din bærbare computer knækker, vil det som regel ikke være dækket af købelovens reklamationsret. Du kan formindske risikoen for, at det sker, ved at undlade at placere strømforsyningen, bøger eller andre tunge ting ovenpå den, når du lægger den i tasken og undgå at lægge noget mellem tastatur og skærm, når du lukker den. Brug en hånd i hvert hjørne, eller placer en hånd midt for, når du vil åbne computeren, så du ikke vrider skærmen 

Undersøgelsesgebyr 
Hvis det er klart, at du selv er skyld i fejlen, eller viser det sig, at der ingen fejl er, kan vi opkræve et rimeligt gebyr for at undersøge varen. Det er dog en forudsætning, at du personligt har fået oplysning om gebyret og dets størrelse ved indsendelse. 

 
Fortrydelsesret/ Returret 
Vores IT tilbyder god kvalitet og funktion til lave priser, og vi ønsker at vores kunder skal være tilfredse kunder. Men hvis produktet mod forventning ikke fungerer, bytter vi til nyt eller tilsvarende – uden diskussion. Der er fuld returret på standardvarer i 14 dage fra modtagelsestidspunktet for private, dette gælder ikke for virksomheder.

Ved anvendelse af fortrydelsesret til kreditering indenfor 14 dage skal varen returneres i original emballage. Manglende original emballage medfører oftest en forringelse af salgsværdien, hvorfor du må påregne en kreditering af tilsvarende mindre beløb svarende til forringelsen. 

Vi returnerer beløbet indenfor 30 dage i overensstemmelse med forbrugeraftalelovens §21 stk. 3 og 4. 

Når du opdager at produktet er defekt, så kontakt os via mail med henvisning til din ordre. 

Ved returnering må man gerne åbne emballage og se varen, dog undtaget er Software og andre plomberede varer. Varen skal returneres i samme mængde og stand som den blev modtaget. Hvis varen ikke lever op til dette vil den blive afvist. Såfremt varen(e) lever op til ovenstående krav, overføres beløbet for varerne elektronisk indenfor 30 dage. 

Har Vores IT leveret en forkert vare, bedes du også kontakte os via mail, for at vi kan håndtere sagen hurtigst muligt. Så snart vi har ekspederet sagen fremsender vi den rigtige vare.

Har du derimod bestilt en forkert vare, kan du selvfølge returnere denne vare og bestille en ny vare. Du betaler her selv for at returnere varen. 

Varer der returneres på efterkrav eller som sendes uden porto nægtes modtaget.

Retur adresse: 

Vores IT
Smedegården 19 
4320 Lejre 


Standard betingelser
Vi tager forbehold for trykfejl, udsolgte varer, leveringssvigt, pris- og kursændringer samt ændringer i produkters specifikationer. 

Alle oplysninger på vores hjemmeside, er at betragte som vejledende; herunder priser, lagerbeholdning, specifikationer og illustrationer. 

Er den bestilte vare mod forventning udsolgt, orienteres du om dette snarest muligt. Hvis du ikke ønsker at vente på den pågældende vare, har du mulighed for at afbestille og få dine penge retur. 

Såfremt der mod forventning skulle opstå problemer med dine varer i form af produktionssvigt, forsinkelser etc. vil du blive kontaktet for nærmere information. 

Ved forudbetalte ordre skal beløbet være modtaget senest 14 dage efter afgivelse af ordren, da denne ellers vil blive annulleret. 

Vi tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, tekniske fejl, udsolgte varer og force majeure, herunder arbejdskonflikt ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører. 

Du har som erhvervsdrivende i øvrigt pligt til at foretage en undersøgelse af købt vare. 

 
Oplysninger om klagemyndighed 

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk 


Persondatapolitik 

Vi videresælger ikke personlige oplysninger og videregiver ikke dine personlige oplysninger til andre, de er kun registreret i vores kundekartotek. Du kan til enhver tid få slettet dine oplysninger. 

For at du kan indgå aftale med Vores IT, har vi brug for følgende oplysninger: 
 

  • Navn 
  • Adresse 
  • Telefonnummer 
  • E-mail adresse 

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig. 

Personoplysningerne registreres hos Vores IT og opbevares i op til fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor. 

De ansatte hos Vores IT har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.  

Den dataansvarlige i Vores IT er: Morten Skytte 

Som registreret hos Vores IT har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om digberigtigelse eller sletning af alle data. Du kan også trække dit samtykke tilbage. Hvis du ønsker at benytte dig af disse rettigheder, kan du gøre det ved at kontakte på [email protected] 

Det er Datatilsynets opgave er at kontrollere, at persondatapolitikken bliver overholdt. Hvis du oplever noget, du mener, er et brud på politikken, kan du sende en skriftlig henvendelse til Datatilsynets postadresse: Datatilsynet, Borgergade 28,5, 1300 København K. eller via deres hjemmeside på https://datatilsynet.dk 

Cookies 
På https://butik.vores-it.dk anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer. Du kan i øvrigt også ændre indstillingerne på din webbrowser for at begrænse, hvilke cookies der kan bruges. Hvis du ændrer indstillingerne og blokerer cookies, vil det betyde, at visse funktioner på hjemmesiden ikke vil fungere, og du ikke vil kunne drage fuld nytte af de funktioner, vores hjemmeside tilbyder 

Log-statistik
Vi bruger en log-statistik på https://voresit.dk, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv. Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere Vores IT’s hjemmeside 
 
Opdatering
Denne persondatapolitik kan blive opdateret i fremtiden. Du kan altid øverst i persondatapolitikken se, hvornår politikken senest er opdateret eller ændret.
Når vi opdaterer persondatapolitikken sikrer vi, at du bliver oplyst herom på en tilstrækkelig måde.

 

Hos os kan du betale med: